fbpx

ARENAKVARTERET

Skovkvarteret er en del af Arenakvarteret i Ørestad Syd.
En ny moderne bydel med både byliv og natur lige om hjørnet. Fra Kalvebod Fælleds nærmest uendelige natur i øst til Arenaen, skøjtehallen og Field’s lige om hjørnet.

Ørestad Syd har udviklet sig enormt de sidste 10 år, og er nu en velfungerende bydel i konstant udvikling. Mere end 10.000 københavnere bor og arbejder her. Her er alt fra kultur, idræt, uddannelse til hyggelig vinbar og café ved søerne i syd.

At byens puls også slår herude kommer heldigvis ikke til at ændre på den vilde natur, som gør Ørestad Syd til noget helt særligt. For den fredede Kalvebod Fælled er en del af Naturpark Amager, hvor du både kan opleve eng, savanne og et rigt dyre- og fugleliv. Alt sammen er din nabo, når du bor i Skovkvarteret.

Så du er tæt på byen og midt i naturen.

Ring på 3333 0305 og book en personlig fremvisning. Eller skriv til os her.

Oplev Skovkvarteret og Kalvebod Fælled med vores podcast i 6 dele.

Hvordan er det at bo og leve i Skovkvarteret? Tag på opdagelse med vores podcast og bliv klogere på alt i Ørestad. Lige fra skole og børneinstitution til den storslåede natur omkring søerne og Kalvebod Fælled. På kortet kan du se de 6 steder, der er udgangspunkt for podcasten. Når du har fundet vej, er det bare at starte afsnittet og lytte med. God fornøjelse.

Se hvad Ørestad har at byde på

Se hvad Ørestad området har at byde på

Interactive map will load automatically in a few moments

Klik kategorier til og fra for at skabe et overblik

Det aktive Arenakvarter

Arenakvarteret er som et blankt lærred, så man kan selv være med til at sætte sit eget præg på bydelen. Så på kort tid er opstået et imponerende udvalg af lokale foreninger og tiltag. Læs mere om de mange forskellige foreninger i Ørestad her.

Kalvebod Fælled Skole er bevægelse og motion en naturlig del af skoledagen, og undervisningen tager højde for, at børn har forskellige læringsstile. Skolen åbnede i 2018. Læs mere om skoleleder Marias tanker og visioner for Kalvebod Fælled Skole.

En anden stor del af Arenakvarteret er natur. Med Kalvebod Fælled som nabo er der rig mulighed for at udskifte trafik og byliv ud med naturoplevelser, sol på huden og vind i håret. På Fælleden kan du også tage på sanketur og gå på jagt efter f.eks. rødtjørn, havtorn, hyld og æbler.

 

 

Ørestad bliver en blomstrende bydel, og Asger Jorns Allé bliver bydelens hovedstrøg. Her har succesen med det midlertidige aktivitets- og idrætsområde ’Plug N Play’ i Ørestad Syd givet inspiration til at inddrage sportsfaciliteter i gadebilledet.

Men selvom Asger Jorns Allé bliver en central del af Ørestad Syd, er det langt fra det eneste sted med spændende tilbud. Lige rundt om hjørnet i Skovkvarteret er der f.eks. både fodboldbane, skøjtehal, skole og multihallen Royal Arena. Kort sagt: Arenakvarteret samler det bedste fra Ørestad Syd og Ørestad City.

På siden her kan du desuden finde en liste med links til foreninger, netværk, organisationer og kulturelle initiativer i Ørestad.

Vi har samlet en folder med en masse gode historier fra Ørestad Syd – fortalt af beboerne. Se den her.

Bo i Arenakvarteret

De nye byrum

Det er Royal Arena, som har lagt navn til området. Den er blevet billedet på områdets udvikling og de mange kulturaktiviteter i bydelen.

Mod syd er der også mange planer om udvikling af selve byrummet. Natur og vand er de bærende elementer i de nye byrum omkring Arenakvarteret. Det skal give et grønt bymiljø, som giver beboerne gode forhold at opholde sig i. Målet for udvidelsen er et levende bymiljø, der samtidig kan skabe en ramme om bydelen.

Københavns nyeste bydel er rent infrastrukturelt bygget perfekt, hvor der er både motorvej, bro til Sverige, tog, bus og metro – faktisk ligger Arenakvarteret tættere på Rådhuspladsen, end Østerbro gør.

 

 

I udvidelsen bliver der taget hånd om både trafikale forhold, kulturtilbud og selvfølgelig også helhedsbilledet af området, som b.la. kommer til udtryk i bygningernes fremtræden.

Arenakvarteret ligger i en bydel, der om ganske kort tid vil kombinere det urbane udtryk med nærheden til Kalvebod Fælled, hvilket bliver en fordel for alle beboere i området. Læs mere om de specifikke udvidelser i lokalplanen.

 

Kalvebod Fælled som nabo

Kalvebod Fælled har kun været over vande siden 1943, hvor det 20 km² store område blev inddæmmet som et beskæftigelsesprojekt. Det betød, at naturen – ikke mindst fuglelivet – flyttede hurtigt ind.

I dag er der lange stier, små grusveje og åbne landskaber, hvor du kan cykle, ride, løbe og vandre – eller hvad du nu ønsker at bruge vidderne til. Du kan f.eks. følge Kalvebodstien ud til Birkedam og se på fuglene, eller gå af Granatvej, hvis du vil opleve Pinseskoven, som er Danmarks største birkeskov.

 

 

Hele Kalvebod Fælled myldrer med dyr, fugle og planter – det meste af sidstnævnte er lige til at spise. Det er blandt andet også derfor, at området bliver kaldt Københavns spisekammer. Du kan finde champignoner, havtorn, brombær, hyben og mange andre bær og spiselige planter.

Naturcenter Amager er et besøg værd, hvis du gerne vil have inspiration til at udforske naturen. Her kan du også leje grej til friluftsliv. Det er oplagt at gøre, hvis du vil opleve Kalvebod Fælled om natten i en af de shelters, som kan bookes.