» Mød Marc

Mød Marc

november 22, 2016

Marc De Lausnay

Marc er Tetris A/S nye totempæl i Skovkvarteret og dermed ham som pr. 1. december overtager Mike Brydes rolle, som kontaktperson for alle potentielle købere, såvel som for dem, som har købt eller reserveret bolig i Skovkvarteret.

Marc er kendt i ”Tetris-familien” da han kommer fra en stilling  som byggeleder hos Rasmus Friis A/S.  Han kender derfor virksomheden allerede og kommer til at være et naturligt bindeled mellem totalentreprenøren Rasmus Friis A/S og Tetris A/S.

Mand med mange talenter

Marc de Lausnay, som er hans flotte fulde navn, er 29 år og uddannet tømre og byggeteknikker. Han bor på Østerbro med sin kæreste, deres datter på 15 måneder og dalmatineren Chérie. Marc kan også slå over i flydende fransk, hvis det behov pludseligt opstår, og derudover, er han også ret flydende med en driver. Marc spiller nemlig golf når han kan slippe afsted med det, og  knokler på at vedligehold sit skarpe handicap på 11.

Golf og franske fornemmelser tænker du, ja ja, hvad kan han? Marc kan noget med gamle biler ”helst  biler som er ældre end mig selv”, som hans siger. Han sætter dem selv i stand og har faktisk rodet med lidt af hvert; både biler, motorcykler og motorbåde.

Marc ser frem til samarbejdet med beboerne og han glæder sig til god stemning og ordentlighed: ‘God kommunikation og dialog er min første prioritet’, fortæller Marc.

Marc glæder sig til at komme i gang, og skal bl.a. hjælpe med overtagelser og fejl-og-mangel-lister. Derudover skal al kommunikation mellem beboere og Tetris A/S gå gennem Marc. 

Tag godt i mod Marc.