» Fem fordele ved at købe nyt

Fem fordele ved at købe nyt

januar 26, 2016

1. Maksimalt udbytte af boligens kvadratmeter
I byen bor vi flere mennesker på færre kvadratmeter, end hvad vi er vant til fra boliger i forstæderne. Hos Tetris tilpasser vi indretningen af boligen efter hele familiens behov. Det betyder, at selvom kvadratmeterne måske er få, så er der god plads til både børn og voksne.

2. Lavt energiforbrug
Rækkehusene og lejlighederne i Skovkvarteret bliver bygget efter Lavenergiklasse 2015. Det betyder, at energiforbruget er lavere, end de fleste er vant til fra Københavns ældre bygninger. Vi sørger også for, at hvidevarerne har den bedste energimærkning.

3. Designet til dig
Vi bygger kompakte værelser og fokuserer på alrummet. Det er med til at minimere spildpladsen. Familien bruger 80 % af sin tid i stueetagen med køkken, spiseplads og uderum, og alrummet bliver familiens leverum. Værelserne på de andre etager er også velindrettede, så det er muligt at trække sig tilbage, og på den måde kan du og din familie udnytte alle husets kvadratmeter.

4. Minimum af vedligeholdelse
Når du køber en nybygget bolig, skal du selvsagt ikke have gang i malerpenslen eller gulvsliberen. Her er alt nyt, og behovet for vedligehold er minimalt i mange år fremover. Du er samtidig dækket af den lovpligtige byggeskadeforsikring, som Tetris har tegnet. Det betyder, at du er dækket i 10 år for alvorlige fejl på huset. Vi gennemgår huset sammen med dig og den uvildig byggesagkyndig, du har valgt, inden vi afleverer huset til dig.

5. Økonomiske fordele
Du og din familie er first movers, hvis I flytter ind i en projektbolig i et ny kvarter, som nogle af de første. Du bliver ofte belønnet som first mover, fordi det er helt normalt, at en bolig stiger i pris efterhånden, som området står færdigt. Din bolig er måske allerede steget i pris fra I købte, til I flytter ind. Det sker i takt med, at området står færdigt, og andre får øje for den vision, I var de første til at købe ind i.

Husk, at du altid kan se status på salget hos Living Homes.