» Fællesskabet

Verdens bedste by

København er mere populær end nogensinde. Hele tre gange er vores by blevet kåret som verdens bedste by at bo i.

Måske er det derfor, at vi bliver flere og flere københavnere. Vi vil gerne arbejde i centrum, bo tæt på naturen og leve med byens muligheder lige udenfor døren. For vi bruger byen, lever i byen og deles om byen.
Byen er ikke bare et sted, hvor vi er.
Byen er en del af os.
Vi er byen.

Velkommen til Skovkvarteret – i verdens bedste by.

Fællesskabet er alfa omega

Små byhuskvarterer, som Skovkvarteret i det nye Arenakvarter, er balancen mellem byens liv og forstadens fællesskaber – et stort aktiv. Fællesskabet er igen blevet attraktivt. Københavnerne er villige til at ofre det forskansede liv i forstaden til fordel for det store dynamiske fællesskab i byen, hvor vi gladeligt har delebil, fælleshaver og kontorfællesskaber.

Tetris vil skabe små grønne åndehuller i storbyen, som er fredelige oaser, hvor børnene trygt kan lege på kryds og tværs, og hvor der er græs, træer og grønne fællesrum.

Byen er med til at puste liv i gentænkningen af fællesskabet, og med naboen rundt om hjørnet bliver de moderne boformer mere inkluderende end før. Vi kan nyde godt af naboskabet og være glade for at have et lokalt fællesskab at falde tilbage på i hverdagen. Dét giver energi og gør byen mere attraktiv end nogensinde før.