fbpx

Bo med alle byens fordele

oktober 19, 2015


I et rækkehus med egen terrasse. Tæt på by og natur. Dér bor parret Christina og Jonas med deres to sønner.

Christina og Jonas bor i byen. Hvis vinden blæser fra nordvest, kan de høre rådhusklokkerne. Cykler de i 12 minutter, kommer de til hav og sand på Amager Strand eller Kalvebod Fælleds uendelige vidder – afhængig af hvilken vej de vælger. København har den fordel, at mulighederne er mange. Og vælger man det rigtige sted i byen, er naturen en sidegevinst. Christina og Jonas har valgt at bo, hvor stor natur og storby møder hinanden.
“På Fælleden, lige i min baghave, er æbletræer, brombær, harer, rådyr og fiskehejrer,” fortæller Christina og tilføjer, at metroen kun ligger 200 meter væk fra deres hjem. “Kombinationen gør, at jeg føler, at hele København ligger for fødderne af os”.

Du kan få dit eget hus med Københavns storbyliv i forhaven og Kalvebod Fælleds grønne oaser i baghaven. Vi er i gang med at bygge flere rækkehuse og lejligheder, der giver dig de samme muligheder, som Christina og Jonas har. Vi holder åbent hus hver søndag kl. 14-15.30, hvor du kan høre meget mere.

Vil du have en forsmag på, at bo i landsby idyl i byen? Kom til åbent hus søndag kl. 14-15.30 på Richard Mortensens Vej 18.