» Alternativ til forstaden

Velkommen til Skovkvarteret

Skovkvarteret er tænkt som et alternativ til livet i forstaden. Et kvarter, hvor du og din familie kan nyde privatlivs fred, kombineret med et attraktivt nabofællesskab uden at miste alle fordelene ved byen.

Ønsker du at bo tæt på byen i grønne omgivelser og med blot 12 min. til Kongens Nytorv, er Skovkvarteret måske dit nye kvarter. Du kan nemt cykle til alle aktiviteter i København, og du har alle fordele af det grønne og frie liv, klods op ad Kalvebod Fælled. Se bare her, hvor hurtigt turen kan gøres på cykel fra centrum af København og hjem til Skovkvarteret ☺

Optimal udnyttelse af kvadratmeterne

 

Når vi bygger boliger til københavnere, arbejder vi fokuseret med at indrette hver en kvadratmeter optimalt, så du får mest muligt hjem for pengene.

Hør Pia fra Tetris A/S fortælle, hvordan, vi har prioriterer optimal indretning og design af Skovkvarterets kvadratmeter.

Andres erfaringer

 

Livet skal leves fuldt ud, og derfor har vi opdelt rækkehusene baseret på andre køberes erfaringer med fordeling af rum på de forskellige etager. Vi bygger både i 2 og 3 etager, og begge er inddelt nøje efter, hvordan du bruger de forskellige rum i løbet af dagen. Hør Pia fortælle om livet på 3 etager her.

Boligerne

Boliger fra Tetris A/S kan tåle at stå ude om natten og hele året – ja, faktisk bliver de kun smukkere med årene. Det er boliger, der skal bruges og leves i og som fungerer optimalt i en travl hverdag. Og så er de bygget til helt almindelige københavnere.

I Skovkvarteret kan du vælge mellem rækkehuse i enten 2 eller 3 etager, og med flere forskellige kvadratmetermål. Se her, hvilken slags rækkehuse, vi bygger.

Alle vores boliger er udført i gode og nøje udvalgte materialer, der som helhed gør Skovkvarteret til et interessant og levende sted at bo. Materialerne reagerer og patinerer forskelligt, når det påvirkes af sol, regn og blæst, så over tid vil området fremstå varieret og naturligt. Alle materialer er valgt, så de kræver et minimum af vedligeholdelse.

Naboskab med fleksibelt fælleshus

Vi vil med Skovkvarteret gerne skabe og tilbyde et grønt åndehul i storbyen, hvor børn kan færdes trygt, der er legekammerater tæt på og et fællesskab for de voksne. Vi tænkte simpelthen fællesskab ind fra starten, da vi satte arkitekterne i gang med Skovkvarterets tegninger for år tilbage.

Fællesskab er igen blevet moderne i takt med, at vi flytter tættere på hinanden i byerne, og mange vælger at vinke farvel til det forskansede liv i forstaden. Et fællesskab i Skovkvarteret skal gerne være et dynamisk fællesskab, hvor man kan dele oplevelser og endda få hjælp i en travl hverdag.

For at understøtte og fremme fællesskabet har vi udviklet et fælles- og aktivitetshus, der kan være et naturligt samlingssted i hverdagen for alle beboere i Skovkvarteret. Fælleshuset forlænger dine kvadratmeter og kan bruges til familiefødselsdage, indendørs legerum for de yngste eller som yoga-lokale for dem, der trænger til fred og ro.

Alt sammen takket være en specielt fremstillet Tetris PUZZLE WALL – et multi funktionelt møbel, der med få snuptag forvandler fælleshuset til det pågældende formål.

Læs om Tetris WALL her.

Stemmer fra Skovkvarteret

Hvordan er det at flytte ind i et spritnyt boligkvarter? På Nybyggerbloggen blogger 4 familier hver uge om livet i Skovkvarteret. Skovkvarteret er efterhånden fyldt med liv og mange københavnerfamilier er flyttet ind og har taget hul på et helt nyt kapitel i deres liv. Det særlige ved at flytte i projektbyggeri er nemlig, at mange familier flytter ind samtidigt og er fælles om at være nybyggere i en ung bydel.

Kombinationen af et trygt og børnevenligt bykvarter med naturen lige udenfor døren – og det pulserende byliv bare 12 min i metro fra matriklen, er netop det de 4 familier blogger om. Her kan du følge med i det naboskab, som er opstået i bydelen, være med når nybyggerne holder sommerfest, hygger på vejen eller du kan få lidt “inside” om de nye børneinstitutioner, som er en væsentlig årsag til, at de er flyttet til bydelen.

Besøg de 4 familier på nybyggerfamiliernes egen blog.

Fakta om Skovkvarteret

Antal boliger: 295 i alt, en blanding af rækkehuse og lejligheder.
Arkitekt: Vilhem Lauritzen Arkitekter & Polyform (1. etape) og Sangberg Architects (2. etape).
Udvikler: Tetris A/S.
Indflytning: Indflytning i de første boliger skete over sommeren 2016 og herefter er indflytning løbende, som boligerne bliver færdige. Hele kvarteret står færdigt i marts 2020.

Alle detaljer om boligerne, såsom materialevalg, køkken elementer, badeværelse, hvidevarer, teknik og alt det praktiske omkring grundejerforening, el, varme, TV, bredbånd og meget mere kan du finde her for Rækkehusene.

Tryghed og plads at tumle på

I Skovkvarteret er det trygt at lade børnene lege ude, at stille sin cykel i fællesskuret eller at lade barnevognen stå på terrassen. Den grønne udsigt løber ingen steder, idet Fælleden er fredet natur – så her kan du bogstavelig talt bo med København i din forhave, og beskyttet natur i din baghave.

Alle boliger opføres med grønne tage og forskudte facader. Dermed opstår der både planlagte og spontane byrum i kvarteret som helhed.

Parkering foregår i nærtliggende parkeringshuse, og derfor bliver der frigjort plads til bevægelse for store og små i de mange stræder, torve og åbne pladser mellem husene.
Al beplantning vil have en vild og fritvoksende karakter, så det matcher Kalvebod Fælled lige uden for døren.