At bo i første række

marts 2, 2018

Vi har mødt Nina og Steen, der har købt et af rækkehusene i allerforreste række til Fælleden. De er begge 29 år og bor på Frederiksberg i en lejlighed på 48kvm. Parret skal giftes til september og vil også gerne snart begynde at stifte en familie. Derfor ville de gerne finde et nyt hjem i Københavnsområdet, hvor de kunne se sig selv bo resten af livet. Et sted med masser af plads og tæt på grønne arealer. Det fandt de i Skovkvarteret.  

”Det der solgte os ved Skovkvarteret var at husene lå direkte ud til Fælleden. Ikke fordi vi har brugt Fælleden så meget før, men en af grundene til at flytte var at få lidt natur, og dette føltes som den perfekte kombination af by og natur”. 

Ørestaden var ikke et område, de havde haft i tankerne til at starte med, men efter at have kigget på et par boliger i forstæderne, fandt de hurtigt ud af, at afstanden var en vigtig faktor, og at muligheden for kunne lave impulsaftaler inde i byen vægtede højt.   

”For 10 år siden var Ørestaden nok ikke kommet på tale, men der er virkelig sket meget derude. Samtidig gav det tryghed og ro i maven, at Skovkvarteret kun ligger få stop med metroen fra det København, vi kender rigtig godt. Det, kombineret med et bilfrikvarter, hvor vores børn kan lege sikkert, gode institutioner i nærheden og Fælleden i baghaven, gjorde at Skovkvarteret blev en “no-brainer” for os”.  

Nina og Steen fik i løbet af processen tilbudt et andet hus i Skovkvarteret, som de kunne flytte ind i før, og som var lidt billigere. Det hus lå dog lidt længere inde.  

”Vi overvejede det andet hus, men kunne mærke at det var vigtigt for os, at huset lå i første parket, og noget vi var villige til at betale lidt ekstra for”.  

Dette skinnede også igennem, da de fortalte, hvad de glæder sig mest til, når de flytter ind i Skovkvarteret i april 2019. 

”Solnedgangen over Fælleden. Og at vi skal bo i et helt nyt hus i København. Det havde vi ikke turde håbe på, da vi gik i gang med at kigge på bolig”. 

Der er i skrivende stund stadig 5 rækkehuse til salg i 1. række med ugeneret udsigt over Fælleden.