Ørestad bliver en blomstrende bydel

april 21, 2016

Mira portræt

København har vokseværk og rundt omkring i udkanten af byen, skyder nye bykvarterer op. Et af de mest interessante er Ørestad Syd, der for tiden er i rivende udvikling. Derfor har vi indgået et samarbejde med ørestadseksperten Mira Margaritha Cordsen, der både er ægte ørestadspioner, indehaver af virksomheden Experience Ørestad og kommende beboer i Skovkvarteret.

Mira fortæller, at der er blevet lavet workshops, lagt planer og tegnet skitser for at sikre, at Ørestad Syd kommer til at blomstre. Bydelen kommer til at indeholde både boligområder, sportsfaciliteter og handelsstrøg – her bliver med andre ord masser af muligheder for et aktivt og socialt liv.

Asger Jorns Allé bliver bydelens hovedstrøg. Her har successen med det midlertidige aktivitets- og idrætsområde ’Plug N Play’ i Ørestad Syd givet inspiration til at inddrage sportsfaciliteter i gadebilledet. Sammen med hyggelige opholdssteder, der er skærmet for vind og vejr, kommer de til at danne grundlag for socialt samvær på gadeplan. På den måde kan man både mødes over et spil basketball eller en kop kaffe.

Men selvom Asger Jorns Allé bliver en central del af Ørestad Syd, er det langt fra det eneste sted med spændende tilbud. Arenakvarteret, hvor vores projekt Skovkvarteret ligger, kommer f.eks. til at indeholde både fodboldbane, skøjtehal, skole og multihallen Royal Arena.

Du kan læse mere om planerne for Ørestad Syd i Miras spændende artikel her.

Eller besøge nybyggerne Linette og Henriks blog her, og høre om deres tanker om at flytte fra Frederiksberg til Skovkvarteret i Ørestad Syd.